JKL
HomeOur offerJKL GroupCareerMediaContact
News

Göran Persson til JKL
2007-05-08

Den tidligere svenske statsminister Göran Persson bliver rådgiver i Nordens største kommunikationsvirksomhed, JKL, hvor han vil bistå i nordiske og internationale projekter

Den tidligere svenske statsminister Göran Persson bliver rådgiver i Nordens største kommunikationsvirksomhed, JKL, hvor han vil bistå i nordiske og internationale projekter

Göran Persson bibringer JKL en unik erfaring fra international politik og EU samt samspillet mellem politik, organisationer og virksomheder. Han tilfører stor indsigt i globale politiske spørgsmål som f.eks. klima, velfærd og relationer til østlandene.

- Vi er stolte over, at Göran Persson vælger at bruge sin erfaring i rådgivningen af JKLs kunder. Hans internationale udsyn og kendskab til den politiske virkelighed er værdifuld for førende virksomheder i Norden. Samtidig kan den danske offentlige sektor drage nytte af Göran Perssons erfaring på en række områder, hvor Sverige traditionelt har været foregangsland, siger Mads Madsen, nordisk partner og adm. direktør for JKL i Danmark.

- Jeg er tiltrukket af at kunne deltage i samfundsudviklingen i en anden rolle, siger Göran Persson. Den type opgaver som JKL udfører, bliver stadig vigtigere for virksomheder og organisationer, og jeg ser frem mod at kunne bidrage med mine kundskaber og erfaringer, siger Göran Persson.

- JKL har for nylig åbnet kontor i Bruxelles for at kunne bistå virksomheder i Danmark, Sverige, Norge og Finland med rådgivning tæt på de europæiske politiske beslutningsprocesser. Med Göran Persson styrkes vores rådgivning yderligere, siger Anders Kempe, koncernchef for JKL Group.

Göran Persson tiltræder som Senior Advisor hos JKL den 1. august 2007.